Drømmetid

Drømmetidaf Richard Ipsen

Udgivet 12. november 2010

199 kr (159,20 kr)

Foreningen >> Nyhedsarkiv >> Ray Bradbury er død

Ray Bradbury er død Udskriv Email
Skrevet af Niels Dalgaard   
Onsdag, 06. juni 2012 20:24

Den amerikanske science fiction- fantasy- og horrorforfatter Ray Bradbury er død. Han blev indgangen til science fiction-genren for flere generationer af danskere, der læste hans noveller fra især samlingerne The Martian Chronicles og The Illustrated Man, først i søndagstillæggene til de landsdækkende aviser Politiken, Social-Demokraten og Dagens Nyheder, siden i bogform. Krøniker fra Mars kom på Hasselbalch i 1952 og er genoptrykt flere gange siden, og i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne udgav Vendelkærs forlag talrige novellesamlinger af ham.

Bradbury voksede op som science fiction-fan og udgav som ung sine egne fanzines. Som en af de første af sine generation var han imidlertid i stand til at bryde gennem muren mellem genrens interne netværk og den større (og mere accepterede) litterære verden udenfor. Hans første professionelle salg var til genrens egne magasiner, men snart gav hans fint polerede stil, psykologiske vinkler og fokus på følelser (ind imellem tangerende det sentimentale) ham adgang til markeder som Collier’s, Esquire og Saturday Evening Post. Det førte igen til bogudgivelser, der også blev vejen til det europæiske marked.

I sin bog Raketsommar beskriver litteraturforskeren Jerry Määttä bl.a. hvordan Bradbury blev den store undtagelse når svenske kritikere diskuterede science fiction i halvtredserne, og noget tilsvarende kan siges at være tilfældet i Danmark. Her betød hans stilistiske evner selvfølgelig meget, men også hans holdning: Selv om mange udenforstående tror at science fiction er fuld af fremtidsbegejstring, er Bradbury et glimrende eksempel på at den også kan udtrykke stor skepsis over for ny teknologi og andre angivelige fremskridt. Med undtagelse af rumfart, som han bevarede en livslang romantisk fascination af, var Bradbury ikke just modernitetens mand. Dermed talte han også til efterkrigstidens europæiske (herunder danske) intelligentsia, der dyrkede skyldfølelse, eksistentiel angst og metafysisk melankoli.

Novellecyklussen Krøniker fra Mars beskriver hvordan jordboerne gradvist koloniserer Mars, hvor det ældgamle og ædle folk, der hidtil har dyrket fred og skønhed, underlægges en brutal imperialisme og neokolonialismens mest grusomme våben: kultureksporten. Set med danske øjne var det en smule ironisk at denne kritik selv var en del af den amerikanske kultureksport, den satiriserede; men kritikken kunne godt se allegorien over udryddelsen af indianerne og kritikken af moderniteten. Mindre sammenhæng var der i Den illustrerede mand, hvor en rammefortælling om en mystisk tatoveret vagabond omslutter en stribe noveller af gennemgående høj kvalitet – bl.a. den berømte ”The Veldt”, hvor et hypermoderne børneværelse med noget vi i dag ville kalde virtual reality-teknik, ender med at spise de forældre som børnene er vrede på, og ”The Long Rain”, der beskriver en gruppe strandede astronauter på Venus, hvor det regner, og regner, og regner… Hver har sin yndlings-Bradbury, og det giver ikke mening at opremse dem alle, men en historie der har fået ikonisk status er ”A Sound of Thunder” (på dansk bl.a. i samlingen Solens gyldne æbler), hvor tidsrejsende foretager en minimal forstyrrelse i fortiden, idet de træder på en sommerfugl under jagt på en Tyrannosaurus Rex, hvilket betyder at de vender hjem til en meget forandret nutid.

Endnu større gennemslagskraft fik den korte roman Fahrenheit 451 fra 1954 (baseret på novellen ”The Fireman” fra 1951), der kom på dansk allerede i 1955 under titlen 233o Celsius og er genudgivet talrige gange (fra 1966 og frem med den amerikanske titel). Den beskriver en fremtid, hvor alle huse er brandsikrede, men hvor det er brandvæsnets opgave at opspore og brænde bøger – for bøger er farlige. Denne kritik af det kulturløse masseunderholdningssamfund måtte gå lige til hjertet af enhver konservativ kulturkritiker, og endnu bedre blev det i tresserne, da den berømte franske filminstruktør Truffaut lavede en (udmærket) filmatisering af den. Slutscenen, hvor mennesker der er flygtet fra det totalitære samfund, holder litteraturen i live ved hver at lære ét værk udenad (hvorved de på en vis måde bliver til værket), er på én gang så romantisk og så pro-finkulturel at man måtte elske den.

Bradbury var ikke den store romanforfatter – han har skrevet en erindringsroman, oprindelig udgivet som selvstændige noveller, med titlen Mælkebøttevin, og en horrorroman Something Wicked This Way Comes – og hans force var helt klart novellen. I de talrige samlinger af ham, som Vendelkær udgav i deres science fiction-billigbogsserie, var der både science fiction, horror og noget der nærmest må betegnes som mainstream. Det kunne være en frustrerende oplevelse for den der havde opdaget Bradburys ind imellem fantastisk gode science fiction-noveller og derfor opsøgte alt med hans navn på – i samlingen Ildsøjlen (Vendelkær 1973) er det således under halvdelen af novellerne der er science fiction, og i Døden og jomfruen (Vendelkær 1968) er det kun fem ud af sytten. Dertil kommer at mange af samlingerne er sat sammen af tekster fra forskellige af Bradburys oprindelige samlinger, eller kun rummer uddrag af dem. Dette er sikkert gjort for at samlingerne kunne blive af en ensartet, passende længde til det daværende billigbogsmarked, men gør det svært at overskue forfatterskabet (og, kan man tilføje, gør den bibliografiske registrering til et helvede).

Samlingerne Den illustrerede mand og Solens gyldne æbler blev genudgivet i 1988, og Krøniker fra Mars i 1983, men ellers er det et stykke tid siden at Bradbury er kommet på dansk, bortset fra Fahrenheit 451, der senest blev genudgivet i 1997. Der findes imidlertid en samling: Bradburys bedste: Solkuplerne fra 2002, der udelukkende indeholder sf-noveller, og som om ikke andet burde være til at få på biblioteket.

En del år brugte Bradbury sin energi på forskelligt arbejde i forbindelse med film, og han har en stjerne på Hollywwods ”Walk of Fame”. Men i det lange perspektiv er det science fiction-novellerne, han bør og vil blive husket for.

 
Bliv Medlem

Nyeste Bøger
Under Mars

af Paul McAuley

Udgivet 14. juni 2014

248 kr (198,40 kr)

 
Little Brother

af Cory Doctorow

Udgivet 15. marts 2014

298 kr (238,40 kr)

 
Farvel, min astronaut

Lige under overfladen 8

Udgivet 8. november 2013

248 kr (198,40 kr)

 
Herskerne

af Niels E. Nielsen

Udgivet 8. november 2013

249 kr (199,20 kr)

 
Vogteren

af Niels E. Nielsen

Udgivet 8. november 2013

249 kr (199,20 kr)

 
Hvad Fluffy vidste

16 science fiction-katte

Udgivet 8. november 2013

248 kr (198,40 kr)

 
Den hvide fjende

af Niels Meyn

Udgivet 8. november 2013

198 kr (158,40 kr)

 
Azur – kaptajnernes planet

af Jon Bing

Udgivet 8. november 2013

149 kr (119,20 kr)

 
Forræderens datter

af Vagn Grønkilde

Udgivet 8. november 2013

198 kr (158,40 kr)