3 sal lokale 4
Kommende danske science fiction forfattere
I en paneldiskussion diskuteres bredden og tyngden af de nye og nyere forfatternavne indenfor science fiction litteraturen.
Panelet består af Knud Larn, Flemming Rasch og Carl-Eddy Skovgaard.
Alle tre har fingeren på pulsen på forskellige måder indenfor genren, og har det til fælles at de alle har læst og udvalgt ganske mange science fiction historier til udgivelse i de seneste år.
Knud Larn har som redaktør af magasinet ’Science Fiction’, i flere år stået for novellekonkurrencer, hvor der er blevet kåret vindere og ’runner ups’ i flere alders-kategorier til udgivelse i magasinet.
Flemming Rasch, har gjort det samme i forbindelse med foreningen Fantastik til udgivelse i deres medlemsblad ’Himmelskibet’.
Carl-Eddy Skovgaard, har i 2007 for Science Fiction Cirklen redigeret antologien ’Lige under overfladen’, der er en samling af ’gode SF noveller’, hvor der ikke udpeges en vinder, men en antologi der ud fra et stort antal historier, vælges de bedste til udgivelse. ’Lige under overfladen 2’ er under forberedelse, og også i denne er der kun plads til ca. 1/4 af de indsendte manuskripter.
I forbindelse med paneldebatten vil der være rig mulighed til at udveksle synspunkter med debattørerne.
Gratis adgang
Alle er velkomne. Medlemmer såvel som andre interesserede.