Dr. Kotin - Livets Herre

af Vilhelm Riegels

En dansk Dr. Moreau!

I denne roman, der første gang blev udgivet i 1921, og som aldrig har været udsendt i bogform før, møder vi Dr. Kotin, der ligesom H. G. Wells’ Dr. Moreau foretager uhyggelige forsøg med transplantationer af organer – både mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og dyr. Men Dr. Kotin arbejder med mange andre ting: atomkraft, gensplejsning og rumfart. Forfatteren Vilhelm Riegels, der ellers mest er kendt for en serie pigebøger, har sat sig grundigt ind i sin samtids naturvidenskabelige diskussioner – og han bruger dem som grundlag for en roman fuld af uhygge, spænding og romantik. Bag det hele ligger spørgsmålet om menneskets herredømme over naturen og de etiske problemer, der følger med.

Dr. Kotin – Livets herre er en af en række glemte danske science fiction-romaner fra perioden omkring forrige århundredskifte. Den er stadig en læseværdig kommentar til den moderne verdens problemer og forholdet mellem videnskab og samfund.

Pris
169 kr
(medlemmer: 135,20 kr)
Sider
174
ISBN
978-87-90592-20-2
Serie
Gammel dansk sf
Bestil