Efter stormen

af Harry Harrison

I 2009 tildelte den amerikanske science fiction-forfatterforening Harry Harrison titlen "Grand Master of Science Fiction" - en titel der passer ualmindelig godt. For Harrison har gjort det meste af genrens moderne udvikling med og har gennem en lang karriere været pioner indenfor så forskellige områder som alternate history og miljøbevidst science fiction. Han er også en af genrens store humorister og en ægte kosmopolit, der bl.a. har boet fem år i Danmark.

Denne samling præsenterer ti af forfatterens noveller, i et udvalg der er hentet gennem det meste af en karriere som nu spænder over mere end et halvt århundrede. Her er historier om aliens der er så uheldige at lande det forkerte sted, om en verden hvor dinosaurerne udviklede intelligens, og om verdens bedste bil. Her er mennesker der slås med overbefolkning, undertrykkende regimer, spioner og den næsten umulige udfordring det er at sende folk til Mars. Uanset hvilke udfordringer historierne byder deres hovedpersoner, kan man være sikker på at problemerne ses fra den menneskelige synsvinkel.

I Harrisons hænder bliver science fiction ikke kun til et spørgsmål om teknologi og videnskab, men også om hvordan mennesker vælger at håndtere dem - og hinanden.

Indhold: Redningsoperation, En forbrydelse, Efter stormen, Det sidste møde, Verdens bedste bil, Jeg ser dig, Klippedykker, Simuleret træning, K-faktoren, Den endeløse nat gryr

Pris
229 kr
(medlemmer: 183,20 kr)
Sider
220
ISBN
978-87-90592-38-7
Serie
Internationale topnavne
Bestil