Nær og Fjern

Lige under overfladen 7

Lige under overfladen-serien behøver efterhånden næppe nogen introduktion. For syvende år i træk kan SFC således præsentere en originalantologi med danske science fiction-noveller, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde stof til eftertanke og føde til de små grå i.

I antologien vil du i år bl.a. finde tidsrejser, alternative virkeligheder, satiriske fremtidsscenarier, aliens i forskellige sammenhænge, besøg fra fremmede, undertrykkende diktaturer, surrealisme, spekulativ fiktion, en ’du er helten’ historie, et enkelt digt og meget mere.

For de 16 tekster af samme antal forskellige forfattere, der er udvalgt til dette års første antologi, gælder, ligesom de tidligere år, at de er udvalgt både på basis af deres litterære kvalitet, deres bredde indenfor genren og fordi de har et budskab de vil delagtiggøre læseren i.

Igen i år er der kommet så mange velkvalificerede historier, at det har været nødvendigt at fravælge historier, som havde kvaliteten til at komme med. Og på trods af, at der i dette år udkommer to antologier på hver over 250 sider, har det stadig været nødvendigt at frasortere over halvdelen.

Indhold:

  • Henning Andersen: Fyrtårnet
  • Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen
  • Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor
  • Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren
  • Gudrun Østergaard: Nær og fjern
  • Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser
  • Simon Christiansen: Fanget i tiden
  • Ellen Miriam Pedersen: For sent
  • Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord
  • Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street
  • Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot
  • Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter
  • Nikolaj Johansen: Jump Session
  • Kenneth Krabat: Verdens nye ende
  • Manfred Christiansen: Mod bedre tider
  • Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate
Pris
248 kr
(medlemmer: 198,40 kr)
Sider
250
ISBN
978-87-90592-83-7
Serie
Lige under overfladen
Udgivet
17. september 2013
Bestil