Proxima nr. 93

forår 2011

Da den amerikanske science fiction kom til Danmark
Efter anden verdenskrig blev landet udsat for en kultureksport, der udover Coca-Cola også omfattede sf. Niels Dalgaard undersøger hvordan det gik for sig i en enkelt avis, hvor oversatte noveller gradvist afløstes af danske.

Den moderne science fiction-roman
Et panel af eksperter diskuterer seks udvalgte engelsksprogede science fiction-romaner fra 2000-tallet. Væsentlige strømninger i tidens litteratur kortlægges og diskuteres, og det konstateres at genren har det langt bedre end det er blevet antydet.

Ingenmandsland
hedder det seneste bind i Science Fiction Cirklens serie Lige under overfladen, antologier med ny dansk science fiction. Blandt bidragsyderne er Ellen Miriam Pedersen, der i en artikel fremsætter nogle overvejelser i samme anledning.

Dansk science fiction bibliografi
er et løbende projekt med ambition om at registrere alle danske science fiction-udgivelser såvel som alle anmeldelser og kritiske artikler om emnet. I dette nummer bringes bibliografien for året 2008.

Arthur Conan Doyle
er mest kendt for Sherlock Holmes, men skrev også science fiction. Han har netop haft en overraskende succes med samlingen Professor Challengers bedrifter, mere end 80 år efter sin død. I den anledning bringer vi to noveller af ham.

Desuden
er der en nekrolog over den amerikanske forfatter og forsker Joanna Russ, foruden som sædvanlig masser af anmeldelser af nye udgivelser.