50 års jubilæumstilbud på bøger

Science Fiction Cirklen blev stiftet i april 1974 og i anledning af vores 50-års jubilæum har vi valgt at give et helt specielt tilbud til vore medlemmer.

Køb nogle af vores tidligere udgivelser for kun 50 kr. pr stk.

Specialprisen gælder kun for medlemmer og kun i en begrænset periode marts, april og maj 2024.

I denne PDF kan du finde listen over alle vores udgivelser, og langt de fleste er sat til tilbudsprisen. Det er kun de nystes udgivelser, samt dem hvor vi kun har få eksemplarer tilbage der står til
den normale medlemspris.

Det bør bemærkes at hvis vi løber tør for eksemplarer til ’udsalgspris’ er det først til mølle-princippet der gælder.

For en ordens skyld:
Tilbuddet gælder kun for medlemmer af SFC. Det vil sige medlemmer fra 2023 der har fornyet deres medlemskab senest 1/5 2024 samt nye medlemmer der har meldt sig ind og betalt senest 1/5 2024.

Bestil via hjemmesiden og skriv Jubilæumstilbud i bestillingsfeltet sammen med listen over de bøger du ønsker.

Bøgerne skal forudbetales, og der skal tillægges 50 kr. i porto, uanset hvor mange bøger du bestiller (ved forsendelse til Grønland, Færøerne, og udlandet, forhør om porto inden bestilling).

Husk også at forudbetale. (Sker det at vi må meddele slutsolgt returnerer vi penge tilbage for de relevante titler)