Proxima nr. 109

Science fiction som verdenslitteratur
Den italienske redaktør og forlægger Francesco Verso plæderer for at beskæftige sig med og formidle science fiction fra ikke-engelsksprogede lande.

42!
Hvis tallet 42 siger én noget, er det formentlig fordi man kender til bøgerne, tv-serien eller filmen om The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Men hvad var det særlige ved lige netop dette fænomen? Lise Andreasen og Niels Dalgaard fremlægger dele af deres diskussion fra podcasten Robotter på loftet, der især handler om seriens første bind.

Norske billigbøger og magasiner med science fiction
Det var ikke kun i Danmark, at science fiction-billigbøger spillede en stor rolle for genrens udbredelse i 1970’erne og cirka ti år frem. Også i Norge dannede mediet ramme om formidling af nogle af den internationale genres vigtigste værker, foruden om fremvæksten af et nyt lokalt forfatterlag. Cato Pellegrini diskuterer fænomenet og nogle af de vigtigste værker.

Også science fiction-magasiner har haft stor betydning for udbredelsen af genren. I en supplerende artikel beskriver Cato Pellegrini de relativt få norske science fiction-magasiners historie.

H. G. Wells og science fiction
H. G. Wells er kendt som en af de store science fiction-forfattere i årene lige før forrige århundredskifte. Han skrev også meget andet, og hans holdning til selve genren kan være svær at lodde. Her er samlet tre kortere indlæg, hvor Wells på forskellig vis udtaler sig om ”scientific romances”, om ”fremtidsromaner” og om utopier.

To danske noveller
Nummeret præsenterer to science fiction-noveller af nyere danske forfattere: Jesper Goll og Jasmin Hansen.

Desuden
rummer nummeret nekrologer over Michael Bishop, Martin Amis og Cormac McCarthy, samt anmeldelser af et betragteligt antal nyere science fiction-udgivelser på dansk, norsk og engelsk, af forfattere som Jokum Rohde, Richard Jefferies, Ursula K. Le Guin, H. G. Wells, Alexander Weinstein, Ian McDonald og Arne Herløv Petersen – foruden faglitteratur om genren.