Kærlighedsraketten

af Niels Meyn

Niels Meyn var en af de mest produktive forfattere i Danmark nogen sinde, men er næsten fuldstændig glemt. Det skyldes bl.a. at han var underholdningsforfatter og boltrede sig i en række genrer i den mere kulørte ende af spektret.

Blandt de genrer, Meyn arbejdede i, var science fiction. I denne bog viser han genren fra dens mest farverige 1930’er-side i en version af det der på amerikansk kaldes planetary romance: historier om brave jordboere, der drager ud til andre planeter, hvor de må kæmpe med snedige indfødte under livsfarlige forhold. Som i enhver god romantisk historie er der også en fortabt prinsesse, der undertrykkes af skumle politikere og brutale militærfolk. Spørgsmålet er nu, om de tapre forskere fra Jorden kan redde hende fra en skæbne værre end døden!

Det er en voldsom historie fra en svunden tid, og den er ikke for folk med sarte nerver. Det går ikke stille af, når hele civilisationer trues med at synke i grus.

Kærlighedsraketten udkom oprindeligt i en upåagtet billigbogsserie i 1927. Nu genudgives den for første gang – ikke fordi den er noget litterært mesterværk, men fordi den er et dansk eksempel på en ganske bestemt undergenre af science fiction, hjemmehørende i en ganske bestemt litteraturhistorisk periode.

Pris
149 kr
(medlemmer: 119,20 kr)
Sider
144
ISBN
978-87-90592-81-3
Serie
Gammel dansk sf
Udgivet
4. juni 2013
Bestil