Dancon 2010

søndag d. 9. maj 2010 08:00 - søndag d. 9. maj 2010 15:00

Programoversigt

10:00 - Dørene åbnes

10:30 - Paneldebat: Tendenser i engelsksprogede sf noveller - med Jeppe Larsen, Flemming Rasch og Lise Andreasen

12:00 - Frokost

13:00 - Fremtidens lægevidenskab - ved Søren Hess

14:00 - Tegneseriehelten Dan Dare - ved Klaus Æ. Mogensen

15:00 - Anime sific - ved Anders Hilskov

16:00 - Astounding før Campbell - ved Jeppe Larsen

(BEMÆRK: Der tages forbehold for mulige ændringer i programmet)

Programmet er officielt slut ca. kl. 17, men interesserede kan efter endt oprydning mødes i caféen til et opstartsmøde til en arbejdsgruppe der skal arbejde med at skrive science fiction artikler på den danske Wikipedia. Her er alle interesserede velkommen.

 

SFC vil have en stand hvor vi vil præsenterer vores nye bøger og blade, og Tue Sørensen vil sælge ud af en kasse amerikanske tegneserier. Der er naturligvis åbent for alle science fiction interesserede og der er helt gratis adgang, så det er bare at droppe ind!

Til frokost kan kulturhusets egen Café Mæt der har god mad til rimelige priser ellers er der masser af spisesteder op ad Toftegårds Allé.

Udvidet programinfo

 

 

Panel: Tendenser i engelsksprogede sf noveller (10:30)

Novelleformen har altid været stor inden for science fiction. Magasiner har præget genrens udvikling siden begyndelsen og det er i novellerne mange forfattere prøver nye idéer af. Men hvordan ser det ud med den engelsksprogede science fiction i novelleform i dag? Jeppe Larsen vil sammen med Flemming Rasch og Lise Andreasen diskutere tendenser i og fremtiden for science fiction noveller i den engelsksprogede verden.

Fremtidens lægevidenskab (13:00)


Søren Hess er uddannet læge og ansat Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Med udgangspunkt i blandt andet Star Trek vil han fortælle om hvordan fremtidens lægevidenskab og lægeetik kunne se ud i fremtiden.

Tegneseriehelten Dan Dare (14:00)


I 1950'erne blev England ramt af et science fiction-fænomen, der fik kolossal betydning for popkulturen. Det var tegenserien Dan Dare, Pilot of the Future, der opnåede gigantisk popularitet, ikke bare på grund af de spændende historier og de flot tegnede sider, men også for skaberen Frank Hampsons vision af et positivistisk, teknologisk fremtidssamfund. Her får du en præsentation af serien og dens betydning for senere science fiction.

Anime sific (15:00)


Sific kom til østen fra vesten tilbage i år 1880. Men det var først efter anden verdenskrig da amerikanerne tog det med sig til Japan at det virkelig tog fat.
Siden har den japanske science fiction udviklet sig i sin egen retning da den er blevet påvirket af deres mytologi og tekniske historie.
I anime og manga (japansk animation og tegneserier) har der lige fra starten været science fiction. Den manga som bliver set som den første manga "Astro boy" er en science fiction adventure manga.
Men hvordan ser det ud i dag? Hvad er anime og manga enlig? Hvordan
adskiller østens science fiction sig fra vestens? Få svar på det og andet når Anders Hilskov fra anime foreningen Kameko kommer og holder et oplæg omkring science fiction anime. Og giver eksempler på nogle af de titler som helt klar er hver at se som science fiction fan.

Astounding før Cambpell (16:00)

Det amerikanske science fiction magasin Astounding er kendt af de fleste. Det har fået meget af æren for genrens udformning og popularitet op igennem 40'erne og 50'erne med John W. Campbell i spidsen. Men der var en tid før Campell blev redaktør på magasinet i 1937. Magasinet havde sin begyndelse som Astounding Stories of Super-Science allerede i 1930. Jeppe Larsen vil fortælle om hvad det er for nogle science fiction historier man kan finde i dette 80 år gamle pulp magasin.

Valby Kulturhus

5 sal