Dansk fandom fra 1974 til 1984
Vi åbner den mere navlebeskuende afdeling med en gennemgang af foreningen Science Fiction Cirklens historie og omtale af de mennesker, der har præget den og den øvrige danske fandom gennem de forløbne ti år.
Af Erik H. Swiatek
Alene
Det var en mørk og stormfuld nat. Træernes grene legede kispus med hinanden og regnen trommede imod ruderne. Inde i det kolde soveværelse lå en lille dreng. Dynen var trukket helt op under hagen og hans ånde stod som tåger ud i værelsen. Af og til måtte han puste på de små hænder for atter at få varmen i dem.
Den lille dreng registrerede dog hverken stormen eller kulden. Han havde allerede forladt denne verden og var nu et helt andet sted... Han var 10.000 km ude i rummet, hvor han fulgte et rumskibs rejse mod Jorden med et diabolsk formål.
Feberen rasede i hans lille krop, men der var intet at stille op; han kunne ikke reddes. Da han begyndte at læse i den støvede bog han fandt blandt det skidt og skrammel, der lå på loftet i det gamle hus hans forældre lige havde købt, var det sket. Sf-feberen havde angrebet ham, ligesom Pluto havde angrebet Jorden i den bog han læste. Dette skulle vise sig at være den alvorligste sygdom purken havde pådraget sig i sit liv (der indtil 1984 havde varet 23 år).
I mange år gik den lille dreng og troede han var helt alene om at have denne lidelse, for han kendte ikke andre, der led af den. Men så en dag fik han et chok: Hans geografilærer i skolen var også angrebet. Pludselig havde han én at snakke om feberen med. Da han nu ikke var alene i verden begyndte han at lede mere åbenlyst, og af og til mødte han han da også andre sf-feber-ramte.
Da han 10 år efter den stormfyldte nat kom til København fandt han en dag "paradiset". En butik, hvor de havde flere hyldemeter med science fiction, og hvor man også kunne møde andre feber-ramte, eller fans som de selv og ekspedienterne kaldte dem. Et par år senere viste det sig, at hvis "Boghallen" var "paradiset", så blev "himmeriget" åbnet fem minutters gang derfra.
I "Fantask" opdagede den "lille dreng", at der fandtes et væld af sf-romaner og blade, så nu blussede feberen op i en form for manisk besættelse. Nu var "drengen" ikke længere sf-læser, han var gledet over i det stadie af sygdommen, der kaldes at være samler. I "Boghallen" og "Fantask" havde man tid til at snakke om science fiction; når man slog en smut indenom "Fantask" skulle man for en god ordens skyld afsætte en eftermiddag.
Den lille dreng var ikke længere alene.
"Paradiset" og disciplene
Igennem årene fra slutningen af 60'erne til begyndelsen af 70'erne blev "Boghallen" i Politikens Hus et samlingssted for sf-fans. Det var det sted i København, hvor man gjorde mest ud af sf, og boghandelens personale så ikke uforstående på én, hvis man spurgte om de havde fået den nye Hoyle eller Asimov. Det var i dette miljø, at dansk ur-sf-fandom trivedes. Her skabtes den første organiserede ikke-organiserede fandom med møder og senere mini-cons.
I 1967 kunne man her møde H.P. Inselmann, Svend Kreiner Møller, Cay Dollerup og Casper, samt den senere meget omdiskuterede Bent Irlov.
1967 var også året, hvor Svend Kreiner besluttede at søge viden om sf i udlandet, og i Australian SF Review fandt han et indlæg fra en dansk pige, Jannicke Storm. Svend blev fyr og flamme og skrev til pigen for at høre, om hun kendte noget til organiseret fandom. Som de fleste læsere nok allerede har gættet dækkede Jannicke over en skrivefejl hos australierne, og ikke et kønsskifte hos Jannick Storm. Jannick henviste Svend Kreiner til svenskerne, som i mange år havde haft en fandom-tradition, og hvis SFSF (Skandinavisk Förening för Science Fiction) var i fuldt flor.
Svend Kreiner, Jannick Storm og Cay Dollerup blev primus motor for det første stormåde, som denne gruppe holdt en gang om året fra 1968 og frem til den første sf-festival i 1972. Mødet i 1968 fandt sted hos Benny Karpatschof. Udover de allerede nævnte kunne man her også træffe de nu "frafaldne" Vagn Radbæk og Steen Clod Poulsen. Selvom Jannick Storm var med til at fostre ideen om dette stormøde, så dukkede han ikke selv op. Det var først ved stormødet i 1969, at han for alvor kom til at gøre sig gældende.
1969-mødet blev afholdt hos Svend Kreiner (Møller). Udover Jannick Storm var deltagerne stort set de samme som i '68.
1970-mødet blev afholdt af Jannick Storm, der ved denne lejlighed præsenterede Dan Turell for den danske sf-scene.
1971-mødet løb ud i sandet, og fra 1972 blev arrangementet af sf-festivaler ligesom taget ud af hænderne på gruppen, så 1970-mødet blev det sidste stormøde, som uorganiseret dansk fandom afholdt.
Mens dette stod på fortsatte de private møder og sammenkomster i og udenfor "Paradiset". H.P. Inselmann førte en slags åben-hus politik, der dog også blev nedtrappet i 72-73, og småmøderne blev sjældnere og gik til sidst i stå.
I 1972-1973 begyndte Jannick Storm at gå sine egne veje, i hvert tilfælde når det drejede sig om den første danske sf-festival. I stedet for at søge om hjælp til det storslåede film-projekt hos sine medfans, søgte han støtte hos den nyetablerede tegneserie- og sf-butik "Fantask" og Filmskolen. Hvorom alting er, projektet lykkedes og i 1973 kunne Danmark opleve sin første sf-festival. Et gigantisk orgie i film og lidt mindre i snak om sf.
35 spillefilm, ca. 40 dokumentarfilm (stort set alle om rumfart) og fire store navne (Brian Aldiss, Tor Åge Bringsværd, Philip Strick og Sven Christer Swahn) gjorde deres til, at denne storslåede premiere ikke blev glemt af deltagerne. En anden ting deltagerne ikke glemmer var, at Solaris havde premiere uden undertekster.
Palle Huul Holm sås for første gang ved dette arrangement.
Inden jeg går over til at skrive lidt om Fantask, vil jeg gerne tillade mig at berøre tangenterne til den indenrigske fandom. Svend Kreiner fulgte Jannick Storms råd om at kontakte svenskerne og rejste i 1969 til Lund, hvor SFSF afholdt en mindre kongres, arrangeret af John Henri Holmberg, Bertil Mårtensson og Mats Linder, trekløveret bag Din ven Fandom - et skrift, hvori de ophøjer sig selv til eksperter på fandom-feltet indenfor sf. Herudover var det trekløverets fornemste opgave at føre fan-krig med Sam J. Lundwall, der - uanset om kunne lide det eller ej - var blevet hr. sf i Sverige (jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg beundrer det arbejde Sam Lundwall har gjort i Sverige, og håber, at dansk sf's samlede bestræbelser en dag vil bringe os et forslag, der er lige så produktivt og foretagsomt som Delta). I Lund traf Svend bl.a. Lars Olof Strandberg og den uhyre sympatiske Kjell Borgström, nok efter Sam Lundwall en af de mest omrejsende skandinaviske sf-fans.
Svend fandt også en anden dansker et pudsigt sted i de år. Han blev meget tidligt medlem af The British Science Fiction Association, og ud over at bruge BSFA som nøgle til, hvad der skete indenfor sf-fandom i den store verden, fandt han endnu en dansker som gik og passede sig selv, nemlig Edmondt Jensen.
Himmeriget og dets guder
I en behandling af (tidlig) dansk fandom kommer man ikke udenom Fantask, for denne butik har udover at vokse sig selv stor også været med til at sørge for, at dansk fandom er blevet etableret og SFC blev oprettet. For ikke at nogen skal påstå, at jeg bare overvurderer min arbejdsplads' betydning, vil jeg i denne sammenhæng citere Svend Kreiner:
For fandom som sådan har Fantask haft lige så stor betydning som SFC om end ikke større, for uden Fantask var 1974-festivalen ikke blevet afholdt og havde dermed ikke ført til dannelsen af SFC.
Så lad os kigge lidt på denne spøjse butik, der i dag (1984) 11 år efter oprettelsen kan bryste sig af to pudsige rekorder:
- Nordeuropas største special-butik for sf og tegneserier (hvad de fleste godt vidste)
- Blandt de ældste stadigvæk kørende butikker af den type i verden (hvad de færreste vidste)
Ideen til en butik af denne type fik Stig Brynjulfson først, endnu før Rolf Bölow og Søren Pedersen havde truffet hinanden. Problemet var nemlig, at det ikke var muligt at få de tegneserier her i landet, som de gerne ville læse. Rolf Bölow havde mødt Stig i "Superlove", der havde fået en sending Marvel- tegneserier hjem fra England, og gennem læsning af disse blade blev de hooked på genren, hvilket gav Stig ideen. Det andet skridt på vejen var, at Søren flyttede ind ved siden af Rolf og til konen Vibekes ikke udelte begejstring begyndte at læse i Rolfs tegneserier. Da de begge studerede, og vi befinder os i årene lige efter 1968, var det ikke noget problem at tage fri nogle timer hver dag. Så da Søren og Vibeke en dag faldt over den nu kendte kælderbutik i Skt. Pederstræde, tog det ikke mange sekunder at beslutte sig. Butikken blev sat i stand, og de to nystartede forretningsmænd rejste på tur til England for at købe ind.
At ideen ikke var dårlig viser butikkens senere succes. At denne succes er et spørgsmål om samspil af en række omstændigheder er indlysende: den stigende interesse for sf og tegneserier, det at butikken var selvsupplerende med viden og erfaring, tidspunktet var det rigtige (både tegneserier og sf var ved at komme ind fra kulden), de var økonomisk frit stillede, da både Søren og Rolf havde arbejde ved siden af og derfor kunne bruge overskuddet til at konsolidere butikken, samt en god beliggenhed (idet kvarteret blev pænere, da pornoen gled ud).
Samme år som de havde startet, kom en franskmand alle har glemt navnet på, med ideen om at lave en sf-film-festival. Fantask var med på ideen, og det var meningen, at den skulle finde sted i "Purple Door" i samarbejde med Joe Banks. Dette blev dog ikke til noget. Så blev Jannick Storm som allerede nævnt inddraget, ligeledes kom H.P. Inselmann og Carsten Søndergaard (der kendte Jens Ravn) ind i billedet, og før nogen vidste af det var projektet svulmet op. Der opstod undervejs en lille strid med Filmskolen og Fantask: Filmskolen ville have arrangementet forbeholdt skolens elever samt nogle få indbudte, hvorimod Fantask ville have den åben for alle deres kunder. Kompromiset blev, at Fantask kunne bestille så og så mange billetter når de kendte deres behov. Dette blev stort, fordi de lod festivalen annoncere i deres katalog (nr. 3).
Hvorom alting er, festivalen blev så stor en success, at Fantask de næste to år kastede sig ud i yderligere to festivaler. En tegneseriefestival i efteråret 1973 (sammen med Carsten Søndergaard, der på det tidspunkt drev "Det Lille Forlag", det senere "Runepress". Ved dette arrangement kom Peter Madsen frem i lyset), og endnu en sf-festival i april 1974. Ved denne festival lagde Fantask grundstenen til en af de traditioner, der sidenhen har præget danske sf-arrangementer: kulturel og arbejdsmæssig success, men økonomisk underskud. Palle Juul Holm holdt foredrag og Jannick Storm optrådte også på slap line. Desuden fandt det berømte og famøse panel "Det danske science fiction selskab" sted. "Det danske science fiction selskab" var en sammenslutning af professionelle sf-folk, oversættere, redaktører, forlæggere etc.
Hvad der skete hin dag vil jeg lade Politiken fra lørdag d. 21/4 1974 fortælle:
Organiseret fremtids-gys
Et lille hundrede mennesker deltog i den københavnske Science Fiction Festival, der endte i noget, der lignede oprør blandt læserne af science fiction vendt mod forfattere og forlæggere. Der var rundbordssamtale mellem medlemmer af det nystiftede Dansk Science Fiction Selskab. Det var første gang så mange specielt interesserede var samlet, og flere ønskede en bredere sammenslutning. Selskabet afslog at udvide medlemskredsen, hvilket gjorde en hastig afslutning på rundbordssamtalen, der blev overtaget af tilhørerne, der ønskede at stifte deres egen sammenslutning.
Den skal virke som et bindeled mellem science fiction læsere og som et forum for meninger samt informationer om genren. Der var bred enighed om, at bibliotekerne har alt for lidt at byde på inden for områden.
Som det fremgår af avis-referatet, var det åbenlyst, at der var behov for en forening for science fiction, hvilket medførte, at der blev aftalt et møde bagefter. Ved dette møde var følgende til stede: Jannick Pedersen, Svend Kreiner, H.P. Inselmann, Steen Knudsen, Alan Beattie, Aksel Andersen og Carsten Schiøler.
Det var sidste gang, at Fantask stod som initiativtagere til en festival. Herefter kastede de sig en kort overgang ud i forlagsvirksomhed med tre tegneserier, Phantasque og Parakurt 1 & 2. Godt blev det aldrig, og man opgav ret hurtigt denne aktivitet.
Fra 1975 har Fantask koncentreret sig om at konsolidere sig, hvilket man må sige er lykkedes. I denne periode har de udvidet tre gange, og fremstår i dag som et mekka for sf- og tegneseriefans. Det eneste minus er, at den stigende dollarkurs har gjort begrebet billigbog til en saga blott - efterhånden koster de fleste amerikanske paperbacks 40-50 kroner.
Stiftelsen
Efter hin mindeværdige festival i april 1974 tog tingene fart. Der blev umiddelbart efter afholdt et møde hos Steen Knudsen, og allerede i begyndelsen af maj kunne man tale om, at foreningen var stiftet. SFC blev i de første dage ledet af Steen Knudsen (formand), H.P. Inselmann (kasserer) og Carsten Schiøler, der blev pålagt opgaven at være redaktør og få et tidsskrift, Proxima, op at stå.
Sidstnævnte forehavende lykkedes i oktober 1974, hvor Proxima nr. 1 kom på gaden. Redaktøren viste i dette nummer bladets spændvidde. Ny novelle af Merete Kruuse, artikler om Perry Rhodan, original-antologier, interstellar flyvning, og mytologien i sf - samt anmeldelser og orientering. I de næste 2½ år kørte Schiøler bladet stramt og præcist. Carsten lavede 10 numre, heriblandt et meget rost dobbeltnummer om Poul Anderson, samt ekstranummeret om science fiction festivalen i Huset i 1975, SFCs første selvstændige arrangement.
Flemming Chr. Nielsen gav i Jyllandsposten bladet følgende ord med på vejen:
"Proxima" er først og fremmest konkret orienterende, fyldt med nyttige oplysninger og behagelig fri for moralsk og politisk holdning. Det demonstreres tydeligt i en dobbeltanmeldelse af forlaget Munksgaards science fiction hefte, udkommet i den berygtede triviserie...
Umiddelbart efter stiftelsen trådte Steen Knudsen tilbage fra formandsposten, og det blev Jannick Pedersen - primus motor under oprøret ved sf-festivalen - der kom til at stå som foreningens ansigt udadtil de første år.
Igennem årene har flere påstået, at det var "Tordenskjolds soldater", der har ledet SFC, og det er korrekt. Igennem de 10 år SFC har fungeret har en gruppe på 18-20 medlemmer varetaget samtlige bestyrelsesposter (både de, hvortil der er direkte valg, og de, hvortil der udpeges folk).
Denne sandhed har inderkredsen betragtet som et bevis på dens store sf-iver og deres store arbejde for sagen, men den er også af modstandere blevet udlagt som en modvilje mod nytænkning, en hyppen sine egne kartofler mv. Sandheden ligger sandsynligvis et sted midt imellem, men én ting er sikkert: havde det ikke været for for disse personer, samt de første ivrige fanzine-redaktører, så havde SFC (på godt og ondt) ikke eksisteret i dag.
Oprindeligt udgivet i Proxima 10-års jubilæumsnummer. Forfattet af Erik Swiatek, Transkriberet af Keld R. Hansen
