Cirkelserien nr. 24
Følg med strømmen
Nær grænsen til Canada skal Gilamonstrets besætning lægge en kraftledning til et primitivt samfund, så dette også kan få nytte af den moderne teknologi. Også selvom ingen i dette samfund er interesseret i den moderne teknologi. Situationen udvikler sig til en konfrontation mellem to kulturer, og mellem to personer. To meget forskellige personer. Og alligevel to personer med en hel del tilfælles...
Samuel R. Delany er muligvis den science fiction forfatter der er mest beundret af kritikere og litteraturforskere. Han formår at forene vigtige filosofiske og menneskelige pointer med en dramatisk handling og en stærkt personlig fortællestil, farvet af forfatterens opvækst i New Yorks Harlem. Alligevel er der kun blevet oversat én roman og en håndfuld noveller fra hans hånd til dansk. Og nu også denne kortroman, Kraftlinier.