Matematik og science fiction

Hvis matematik er en videnskab og science fiction tager udgangspunkt i videnskaberne, så må der også findes science fiction der bygger på matematiske idéer. Men der er også skønlitteratur om matematik, der ikke er science fiction. Det spegede forhold mellem de to fænomener bliver undersøgt og diskuteret af den svenske fan og tekniker Carl-Gustav Werner.

Science fiction i halvtredsernes aviser

I 1950’erne var det ganske almindeligt at danske aviser trykte både noveller og fortsatte romaner. Der findes ingen dækkende undersøgelse af dette forhold, men det er klart ud fra forskellige delundersøgelser, at den engelsksprogede science fiction (især den amerikanske) blev udbredt ad denne vej, ligesom avisernes interesse for historier af denne type stimulerede danske forfattere til at arbejde med genren. I dette nummer undersøges Politiken, der især med tillægget Magasinet trykte megen skønlitteratur. Det viser sig dog at avisen bragte mindre science fiction, end man skulle tro, i al fald i forhold til tilsvarende danske aviser.

Terminologi

Ellen Miriam Pedersen kommenterer den måde, science fiction bliver omtalt på i de danske kulturelle kredsløb.

To af de gamle

Nummeret rummer to ældre science fiction-noveller. Den ene, der er oversat fra engelsk, viser at det ikke er nogen ny ting at skrive om epidemier – og desuden at elektricitet blev anset for et vidundermiddel omkring forrige århundredskifte. Den anden er en dansk novelle fra årsskiftet 1898-1899, der må være den første danske historie inspireret af H. G. Wells’ Tidsmaskinen (1895) – lidt af en litterær sensation!

Desuden

rummer nummeret nekrologer over bl.a. Mike Resnick, Ben Bova og Cecil Bødker, samt anmeldelser af et betragteligt antal nyere science fiction-udgivelser på dansk, norsk og engelsk, af forfattere som Kim Stanley Robinson, Svend Åge Madsen, Anne-Marie Vedsø Olesen, J. G. Ballard og Cory Doctorow – foruden en række faglitterære værker om genren.