Flyvefisken "Prometeus"

af Vilhelm Bergsøe

Cirkelserien nr. 44  

En dansk Jules Verne 

I januar 1870 kunne læserne af det fornemme danske blad Illustreret Tidende glæde sig over en usædvanlig føljeton i tre dele. Forfatteren Vilhelm Bergsøe (1835 - 1911), der på det tidspunkt havde vundet bred folkelig yndest for sin store roman Fra Piazza del Popolo, stod bag Erindringer fra en Reise med Flyvefisken "Prometheus". Det var en fantasifuld beretning fra en fremtid, hvor mange af de teknologiske landvindinger, der i Bergsøes egen tid endnu var på tegnebrættet, var bleven virkeliggjort. 

Bergsøes hovedperson foretager en luftrejse til Panamakanalen med et helt nykonstrueret fartøj, der i sig kombinerer elementer fra fiskens og fuglens fremdriftsprincipper. 

Skibet ryger ind i et stormvejr, og historien udvikler sig præcis så spændende og melodramatisk, som Bergsøes læsere forventede. Det interessante for en moderne læser er imidlertid, hvor omhyggeligt forfatteren har regnet de tekniske detaljer i sin fiktive fremtid ud. 

Flyvefisken er fuldt på højde med Jules Verne - der var debuteret få år tidligere - og samtidig rummer den friske satiriske hib til Bergsøes samtid. Desværre skrev Bergsøe aldrig mere i den Jules Verneske stil. 

Med denne nyudgivelse, forsynet med et efterord og opklarende noter af Ph.d. Niels Dalgaard, kan 1990'ernes læsere nu også nyde hans kortroman. 

ISBN
1996-11-01