Proxima nr. 107

Vinter 2021/2022

Octavia Butler

Den afdøde amerikanske forfatter har efterladt sig et forfatterskab, der danner udgangspunkt for forskning i bl.a. afroamerikansk litteratur, kønsroller og magtpolitik. Den italienske forsker Raffaella Baccolini undersøger her en af hendes mest markante noveller, ”Blodbarn”.

En dansk satirisk dystopi fra 1974

Hvem skulle nu have troet at en række af landets mest fremtrædende forfattere sammen skrev en romanføljeton i 1974, der beskriver landet som en dystopi omkring årtusindskiftet? Romanen År 2000 og 0 blev bragt i det socialdemokratiske tidsskrift Ny Politik og har aldrig været offentliggjort i bogform. Her gør forfattere som Anders Bodelsen, Klaus Rifbjerg, Dorrit Willumsen, Svend Åge Madsen, Leif Panduro og Jannick Storm tykt grin med den højrepopulistiske bevægelse der fejede hen over landet i oliekriseåret 1973. Skikkelser som Mogens Glistrup, Erhard Jakobsen og Simon Spies udstilles, men det er mere end blot fis og ballade: Romanens univers folder sig ud som en voldsom dystopi med tråde tilbage til nazismen,

LitRPG

Hvis denne forkortelse virker kryptisk, er der oplysning at hente i Jens Gulds artikel om dette relativt nye fænomen.

Thomas Winther

Den seneste opdatering af Index til gyserantologier bringer oplysninger om 18 antologier fra årene 2016-2020.

To af de gamle

Nummeret rummer to ældre science fiction-noveller, der viser oversete sider af den amerikanske science fiction i mellemkrigstiden. Den ene, af Minna Irving, viser at tanken om ved hjælp at suspenderet animation at få fremtiden at se, også eksisterede dengang. Den anden, af den velkendte Stanley G. Weinbaum, viser at man allerede i trediverne beskæftigede sig med virtual reality.

Desuden

rummer nummeret nekrologer over bl.a. Anders Bodelsen, James Gunn og Sally Miller Gearheart, samt anmeldelser af et betragteligt antal nyere science fiction-udgivelser på dansk, norsk og engelsk, af forfattere som Rakel Haslund-Gjerrild, Ida Marie Hede, Kenneth Bøgh Andersen, Stanislaw Lem, Ken Liu og Robert Silverberg – foruden faglitteratur om genren.