Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.
Science Fiction Cirklen vil i en række tematisk orienterede antologier dokumentere denne udvikling. Det første bind handler om utopier og deres modsætning, dystopier.
Den utopiske fortælling er især velegnet til at diskutere sociale, økonomiske og politiske forhold. Ved at berette om et sted der er så godt indrettet som tænkes kan, opmuntrer den læseren til at se på sit eget samfund i sammenligning. Men den grundlæggende optimisme kan også slå om og føre til dystopiske fortællinger om samfund der er dårligere. Her bliver effekten en advarsel om, at hvis ringen får lov til at fortsætte, ender det med at gå galt.
Dette udvalg af utopiske og dystopiske historier bringer tekster fra Storbritannien, USA, Canada, Rusland, Spanien og Indien. Den viser at det ikke kun var kendte samfundsreformatorer som H. G. Wells og kulturpessimistiske kritikere som E. M. Forster, der arbejdede indenfor formen, men også forfattere fra andre kulturkredse og sprogområder.
Indhold:
- Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderne
- Elizabeth T. Corbett: Mit besøg i Utopia
- Edward Bellamy: Tankelæsernes øer
- Rokheya Sekhawat Hossein: Sultanas drøm
- Valery Bryusov: Republikken Sydkorset
- Stephen Leacock: Manden i asbest
- H. G. Wells: En historie om kommende tider
- E. M. Forster: Maskinen stopper
- Miguel de Unamuno: Mekanopolis
- Fra utopi til dystopi. Efterord ved Niels Dalgaard
