Proxima nr. 79/80

efterår 2004

Margaret Atwood

har gjort sig store anstrengelser for at hendes nye roman Oryx og Crake ikke skal blive kaldt science fiction - selv om den er det ud fra enhver definition af genren. Den amerikanske forfatter Mark Tiedemann undrer sig over paranssets fortsatte afsky for genren.

Hård science fiction

regnes af mange for genrens egentlige kerne. Niels Dalgaard har undersøgt begrebets historie og giver nogle eksempler, dels på klassiske hårde sf-historier, dels på nyere udviklinger på området.

Genrens fortid og fremtid

diskuteres af den britiske sf-forfatter og sf-historiker Brian M. Stableford, der bl.a. tager udgangspunkt i, hvordan genren udviklede sig forskelligt i USA og Europa, både før første verdenskrig og i mellemkrigstiden. Han konkluderer, at fremtidens science fiction bør rumme både den amerikanske gåpåmod og den europæiske eftertanke.

Fremtidskrigsromanen

er en subgenre, der udfoldede sig på sin helt egen måde i perioden mellem den prøjsisk-franske krig 1870 og første verdenskrig. Mest kendt er den britiske George Chesneys The Battle of Dorking, men andre lande var skam også med - heriblandt Danmark, som det påvises af Niels Dalgaard, der fortæller om det første danske forsøg på området, den anonyme Slaget ved Lyngby.

Derudover

rummer nummeret to noveller fra 1903 og 1899, der ikke tidligere har været trykt på dansk. Der er tale om tidlige eksempler på dels en historie om verdens undergang, dels en gyser om opdagelsen af overlevende fortidsuhyrer. Derudover er der som sædvanlig en række anmeldelser af bøger, samt nekrologer over Johan Heje og Johan Springborg.