Det er magtens anatomi, Niels E. Nielsen søger at kortlægge i denne, aldrig tidligere udgivne roman fra begyndelsen af hans forfatterskab. Den fortalt af en afsat despot, der sidder i husarrest i sit palads og skriver noget, der måske er erindringer, måske en retfærdiggørelse af hans grusomheder.

Det fremgår, at han som ung kæmpede mod et tyrannisk kejserdømme, men også at han fra et ganske tidligt tidspunkt har opgivet enhver tanke om demokrati og social retfærdighed og i stedet har helliget sig magten for magtens egen skyld.

Bogen er et barn af sin tid, med kold krig, oprustning og mediemanipulation, der skræmmer ved sin blanding af noget fremmedartet og noget alt for velkendt.