I en ikke alt for fjern fremtid, i året 3000, lever hele verden sammen i fordragelighed i store kontinentale statsforbund. Man bruger elektriske biler og tog, lufttrafikken foregår med raketfly og alle verdens religioner lever sammen i bedste fordragelighed. Nu er det Afrikas tur til at være klodens mest innovative verdensdel.
Men solsystemet driver igennem en kosmisk tåge der truer med at kaste verden ud i en ny istid. En statskommission fra Afrika beser forholdene ved Nordkap for ved selvsyn at vurdere katastrofens omfang.
De faldende temperaturer har allerede ført til fejlslagen høst i Nordeuropa, Nordamerika og Asiens nordlige egne.
Hungersnød truer og beboerne i de tempererede egne står overfor en uoverskuelig flygtningestrøm fra klodens koldeste områder.
En tysk lærd melder sig med en dristig plan for at rede planeten fra følgerne fra den kommende istid og beder regeringen af Afrikas Forenede Stater om hjælp. Alle er begejstrede, og planen sættes i værk.
Men måske var planen for dristig?
Romanen ”Stjernen af Afrika” af Bruno H. Bürgel var i sin tid populær og blev oversat til flere sprog, bl.a. til engelsk, hvor den 1931 udkom uforkortet i Hugo Gernsbachs Wonder Stories Quarterly,under navnet The Cosmic Cloud. Den er tydeligt påvirket af datidens politiske virkelighed i Weimarer Republikken, Tysklands første egentlige demokrati. Man kan også fornemme Bürgels begejstring for teknologiske landvindinger, som har inspireret ham til beskrivelse af apparater som fjernsyn, radio, trådløs telekommunikation og ikke mindst raketmotorer, som først blev kendt adskillige år senere.
