Kristian Massey har med År 2035 vundet Science Fiction Cirklens romankonkurrence for nyskrevne danske science fiction romaner 2007 (Jens Carstensen prisen)
Monica hedder kvinden. Hun lever i år 2035. Republikken er indført. Carlsberg-Moskèen og The Resurrection Church bygget. Et samfund med ekstreme love og florerende virusser, changespace og virtuel seksualitet, forkvaklede følelser og mistet erindring, overspændt frelserreligiøsitet og dommedagsbevægelser.
Monicia er sårbar, søger i blinde, men bevarer håbet. Fanges i en gal præsts verden. Møder crush-konsulenten Bertrand ¿ en både kynisk og tænksom distanceblænder.
Monica hvirvles ind i en stillingtagen til sin tro og sine inderste ønsker, hvori også præsten Le Kelsic, slaven Juba og indvandreren Tix Muhammed på hver deres centrale måde inddrages og får betydning. Men intet er, som det ser ud, og derfor må Monica handle.
Kristian Massey, født 1960 i Ribe. Vestjyde med irsk-engelske rødder. Historiker, i mange år højskolelærer, i dag præst i Stevns Valgmenighed.
Debut i 1990 med selvbiografien Indædt, har siden udgivet bl.a. de anmelderroste romaner Den yderste strand, Cellofan og sidst den store flygtningeroman Den syriske garage.
Populær foredragsholder. Har fortalt en række skæbnehistorier i P1. Foråret 2004 ophold på Danske Institut i Damaskus og foråret 2006 i Kosovo som feltpræst - skal i 2008 til Afghanistan.