I Forår på Ansar og andre SF noveller er der både tale om fortællinger, som er bygget op over klassiske science fiction-temaer (rumrejser, dystopiske fremtidssamfund, uventede spring i tid og rum, osv.), og om fortællinger, hvor tilsyneladende velkendte, danske provinsmilieuer pludselig udsættes for en grotesk fantastiks ætsende syrebad.

I flere af fortællingerne sættes der samtidig på forskellig måde spørgsmålstegn ved vores hævdvundne opfattelse af os selv og ved vores kulturelle forestillinger om det gode eller ideale samfund - for måske er det snarere vores firbenede eller vingede venner i dyreriget og i menneskeverdenen de udstødte eller outsiderne, som i sidste instans er i stand vil at vise os vejen frem?