Verdensfortællerne

af Dan Mygind

Da Christian finder manuskriptet til romanen Verdensfortællerne, begynder han langsomt at stykke brudstykker af gårsdagens hændelser sammen. En mystisk forlagsredaktør samt en teknologiskeptisk og kulturelt indflydelsesrig aktivistbevægelse er blot nogle af aktørerne i et sælsomt hændelsesforløb, hvor manuskriptet for Verdensfortællerne spiller en central rolle.

Manuskriptet er inspireret af virkelige hændelser, hvor journalister, krypteringseksperter og sikkerhedsfolk på mistænkelig vis er omkommet, tilsyneladende som følge af ulykker og selvmord. Men er det hele sandheden? Og hvem er de ukendte kræfter som er meget interesserede i at få fingre i manuskriptet? 

Da en whistleblower med aktivisternes hjælp afslører en hidtil ukendt teknologi, bliver Christian hvirvlet ind i begivenheder, hvor de ukendte kræfter ikke viger tilbage for mord for at få fat på teknologien og Verdensfortællernes hemmeligheder. På en hæsblæsende rejse gennem flere lande, drømme, religioner og tilsyneladende alternative virkeligheder må Christian konfrontere sin egen dystre fortid, inden han – og læseren – bringes nærmere en forklaring samt en forståelse for, hvordan menneskers bevidsthed kan manipuleres. 

Din virkelighed vil ikke længere være den samme efter denne roman

Verdensfortællerne vandt udgivelseskontrakt i Science Fiction Cirklens romankonkurrence i 2016.

Pris
248 kr
(medlemmer: 198,40 kr)
Sider
281
ISBN
978-87-93233-22-5
Serie
Ny dansk sf
Udgivet
6. maj 2017
Bestil