Farvel, Robinson Crusoe

af John Varley

Foreningen har gennem en årrække præsenteret væsentlige nyere udenlandske science fiction-forfattere på dansk, og nu er turen kommet til John Varley. Hans noveller fra halvfjerdserne foregreb mange af de motiver og temaer, som genrens fremmeste forfattere skulle arbejde med i det følgende årti. Det gælder især samspillet mellem biologi og teknologi i form af såvel kyborger som kloning.

De fleste af Varleys historier - heriblandt de fire der er udvalgt til denne samling - udspiller sig i et univers, hvor nogle mystiske aliens har fordrevet menneskene fra Jorden. De relativt få overlevende har i stedet slået sig ned på en række af Solsystemets planeter og drabanter, hvor de fortsætter tilværelsen på nye, dramatiske betingelser, godt hjulpet på vej af en særdeles innovativ teknologi.

Varleys store styrke ligger ikke blot i evnen til at forestille sig teknologiske nyskabelser, men i forståelsen af de menneskelige problemer, der vil opstå i kølvandet på dem. Det er historier om forældreskab, kærlighed, illusioner og kunst - og om at tage virkeligheden på sig.

Pris
169 kr
(medlemmer: 135,20 kr)
Sider
164
ISBN
978-87-90592-23-3
Serie
Internationale topnavne
Udgivet
20. september 2007
Bestil