Mika-modellen

af Paolo Bacigalupi

En ung kvinde går ind for at melde sig selv på en politistation. Tre supersoldater gør sig klar til at gå i
aktion. En samvittighedstynget mand drager ud på en mission der kan forandre hele verden. En patrulje rykker ud for at påtage sig en ubehagelig opgave. Disse situationer indgår i blot nogle af de ni noveller som i denne samling er udgivet på dansk for første gang, og som præsenterer læseren for den prisvindende amerikanske forfatter Paolo Bacigalupi og hans fortællinger om en presset verden der sætter hårde rammer for både almindelige og exceptionelle mennesker.

Samlingen indeholder både gamle og nye noveller der tager mange forskellige emner under behandling og undersøger hvad der sker når mennesket griber ind i naturens orden uden at tænke over hvilke konsekvenser det kan have for menneskeheden selv og den natur der omgiver os. Vi møder personer der sætter personlig vinding over andres sikkerhed og overlevelse, men også individer der midt i mørket indser betydningen af deres egne handlinger og gør hvad de kan, for at handle ansvarligt og moralsk. Her er klimaforandringer, genmodificerede væsner, kunstig intelligens og meget andet i en samling fortællinger der både underholder og vækker til eftertanke.

Indhold:

  • Kaloriemanden
  • Slaggefolket
  • Askeby
  • En amerikansk guldmine
  • Tamariskjægeren
  • Mika-modellen
  • Udtyndingspatruljen
  • Pumpe seks
  • Effektivitet
  • Menneske, natur og samfund, Paolo Bacigalupis forfatterskab - Efterord ved Kristoffer Kildelund
Pris
248 kr
(medlemmer: 198,40 kr)
Sider
259
ISBN
978-87-94145-77-0
Serie
Internationale topnavne
Udgivet
4. november 2022
Bestil