Robert Reed er en forfatter som har specialiseret sig i at skrive om outsideren som hovedperson i science fiction-noveller. Som science fiction-forfatter er Reed af den skole hvor der lægges lige meget vægt på at personerne skal hænge sammen psykologisk, og at verden skal hænge sammen naturvidenskabeligt. I samlingen her er medtaget seks tekster af forskelligt indhold og længde. Vi møder blandt andet den velhavende kvinde som er så fascineret af de teknologisk modificerede rum-arbejdere, at hun beslutter sig for selv at blive som dem, den midaldrende løber der kommer ud for sit livs kapløb, og den indespærrede psykopatiske forbryder der som får virtuelt besøg i sin celle.
Indhold:
- Remorarerne
- Løb
- Dragerne på Springplace
- Nu ser hun mine monstre
- De visionære
- Historien om terraforming
- Outsideren som novellefigur – Robert Reed og science fiction - Efterord ved Flemming R.P. Rasch